Husk at give besked til Jobcentret om din ferie, inden ferien starter. Som udgangspunkt skal du give Jobcentret besked om ferien 14 dage før 1. feriedag.

Feriedagpenge bliver udbetalt med den samme sats, som du får i dagpenge som ledig.

Uanset hvor tidligt du søger om feriedagpenge, kan du tidligst modtage dem en uge før feriens start. Du kan tidligst sende ansøgningen om feriedagpenge 3 måneder, før ferien starter.

Du kan også nå at søge om feriedagpenge efter, ferien er startet – eller efter den er slut. Du skal dog senest have sendt din ansøgning om feriedagpenge til os 31. januar i året efter, at ferieåret er afsluttet. Får vi ikke ansøgningen inden for fristen, kan du ikke få udbetalt feriedagpenge.

Er det ikke corona-relateret arbejde, vil du som udgangspunkt blive modregnet i din efterløn. Læs mere om arbejde og efterløn her. 

Konsekvenser for optjening af skattefri præmier

Du skal være opmærksom på, at det kan have konsekvenser for optjening af skattefri præmier, hvis du har corona-relateret merarbejde uden fradrag i efterlønnen. I de fleste tilfælde vil dette ikke få nogen betydning. Men i få tilfælde kan de ekstra timer med udbetalt efterløn have den konsekvens, at du optjener ret til en skattefri præmieportion mindre end ellers.

Det har kun betydning, hvis du opfylder betingelserne for at optjene skattefri præmie på baggrund af arbejde, efter du er overgået til efterløn. Det vil sige:

  • Du skal have ventet med at gå på efterløn til mindst 2 år efter, du fik dit efterlønsbevis.
  • Du skal have arbejdet mindst 3.120 timer efter, du fik dit efterlønsbevis – og inden du overgik til efterløn.

Når du opfylder betingelserne for at optjene skattefri præmie efter din overgang til efterløn, vil du optjene en skattefri præmie, hver gang du har arbejdet 481 timer. Dit corona-relaterede merarbejde vil indgå i opgørelsen af skattefri præmie.

Men det samlede antal timer, der kan indgå i optjening af skattefri præmie, kan maksimalt udgøre 5.772 timer – med fradrag for timer, hvor du har fået udbetalt efterløn. Det betyder, at når du får udbetalt efterløn for flere timer – fordi der ikke skal ske fradrag for dit corona-relaterede arbejde – så nedsættes din samlede mulige optjening af skattefri præmie tilsvarende.

Ulønnet frivilligt arbejde

Hvis du ikke får løn for dine arbejdstimer som frivillig, og de ikke normalt udbydes som lønnet arbejde, så kan du udføre dem, uden at der sker fradrag i din efterløn, så længe det foregår i Danmark eller i et andet EØS-land.

Hvis dine opgaver også kan udbydes som lønnet arbejde, så kan de kun udføres uden fradrag i din efterløn, hvis de udføres for en frivillig organisation. Det betyder, at organisationen skal være frivilligt grundlagt (ikke ved lovgivning), den må ikke have til formål at skabe overskud, den frivillige indsats skal være en betydningsfuld del af organisationens grundlag, og medlemskab af organisationen skal være frivilligt.

Arbejdsopgaverne skal desuden udføres uden du får løn eller andre former for vederlag. Hvis det frivillige ulønnede arbejde lever op til disse betingelser, kan du højst arbejde 65 timer om måneden uden fradrag i efterlønnen. Arbejde ud over de 65 timer medfører fradrag i din efterløn.

Du skal give os besked, hvis du starter med frivillig ulønnet arbejde, så vi kan vurdere om betingelserne for at udføre arbejdet uden fradrag i efterlønnen er opfyldt, og så vi kan vejlede dig i, hvordan du oplyser om arbejdet på dit efterlønskort.

Se listen over frivillige organisationer