Fuldtidsforsikret |
Dagpenge pr. måned |
Fuldtidsforsikret m. beskæftigelsestillæg | 24.199 kr. |
Fuldtidsforsikret u. beskæftigelsestillæg | 20.359 kr. |
Læs mere om beskæftigelsestillægget nedenfor.
Deltidsforsikret |
Dagpenge pr. måned |
Deltidsforsikret m. beskæftigelsestillæg |
16.133 kr. |
Deltidsforsikret u. beskæftigelsestillæg |
13.573 kr. |
Læs mere om beskæftigelsestillægget nedenfor.
Dimittendsats |
Dagpenge pr. måned (de første 3 måneder*) | Dagpenge pr. måned (efter 3 måneder*) |
Uden forsørgerpligt, under 30 år (fuldtidsforsikret) |
14.557 kr. |
10.011 kr. |
Uden forsørgerpligt, over 30 år (fuldtidsforsikret) |
14.557 kr. | 12.645 kr. |
Med forsørgerpligt (fuldtidsforsikret) |
16.694 kr. | 16.694 kr. |
Uden forsørgerpligt, under 30 år (deltidsforsikret) |
10.011 kr. | 6.674 kr. |
Uden forsørgerpligt, over 30 år (deltidsforsikret) |
9.705 kr. | 8.430 kr. |
Med forsørgerpligt (deltidsforsikret) |
11.130 kr. | 11.130 kr. |
*svarende til 481 dagpengetimer
Som nyuddannet får du som udgangspunkt dagpenge efter den sats, der hedder dimittendsats (se ovenfor). Efter 6 måneder har du mulighed for at få en højere sats. Se her, hvordan.
Videoguide: Sådan finder og udfylder du dit dagpengekort
Har du haft indtægter eller andet (fx ferie, barsel, frivilligt ulønnet arbejde eller sygdom), skal du huske at oplyse det på dagpengekortet. Det kan nemlig have betydning for udbetalingen af dine dagpenge.
Du skal have mindst 14,8 timer til udbetaling som fuldtidsforsikret og 12 timer som deltidsforsikret, når evt. ferie, arbejde og andet er fratrukket. Ellers får du ikke udbetalt dagpenge i den pågældende måned.
Deadline: Du kan senest udfylde og indsende dit dagpengekort 1 måned og 10 dage efter periodens udløb – ellers vil ydelsen gå tabt for den pågældende måned.
Læs desuden mere om dine forpligtigelser som ledig, hvis du vil have udbetalt dagpenge.
Det første dagpengekort som nyuddannet
Du skal udfylde dagpengekortet for hele den måned, du søger dagpenge i. Det betyder, at hvis du fx bliver færdiguddannet 15. juni og vil søge om dagpenge for resten af juni måned, skal du udfylde dagpengekortet for hele juni måned.
Har du haft studiejob eller andet betalt arbejde fx 4. og 8. juni, skal dette også skrives på dagpengekortet - og det er uanset, om arbejdet har været i hverdagen eller weekenden. Dagpengene skal nemlig altid opgøres for en hel måned - og arbejde i måneden kan have betydning for, hvor meget du kan få udbetalt, også selvom det ligger før du blev ledig.
Kortet kan udfyldes fra den 5. sidste hverdag i den måned, du bliver færdiguddannet (eller søger dagpenge i). Du skal herefter i hver måned, du er ledig, udfylde et dagpengekort.
Bliver du fx færdiguddannet midt i juni, kan du udfylde dit første dagpengekort fra 24. juni. Næste gang du kan udfylde dit dagpengekort er så den 5. sidste hverdag i juli måned. Er du tilmeldt vores SMS- og mailservice, får du en notifikation, når du kan udfylde dit dagpengekort.
Har du ret til dagpenge med forsørgerpligt, skal du også oplyse om dette på det første dagpengekort, du indsender.