Selv om beskæftigelsesindsatsen er på pause, er aktivitetsniveauet højt i Din Sundhedsfaglige A-kasse. I øjeblikket udbyder vi i endnu højere grad 1:1 samtaler til vores medlemmer og oplever, at mange henvender sig for at få karriereafklaring, sparring på jobsøgning, vejledning om forebyggelse og håndtering af stress eller socialrådgivning.
”Omstændighederne med COVID-19 rammer naturligvis vores medlemmer, som er nøglepersoner i det danske sundhedsvæsen. Med suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen har vi omlagt vores drift, så vi i endnu højere grad udbyder sparringssamtaler 1:1 til vores medlemmer, hvor vi bidrager med professionalisme, empati og forståelse,” siger karrierechef Pernille Hinge og fortsætter:
”Det ligger os meget på sinde, at de samtaler vi udbyder skaber tryghed og værdi. Vores sundhedsfaglige karrierekonsulenter har en stor kompetence og erfaring og vores medlemmer kvitterer allerede med meget høj tilfredshed på samtalerne.”
”At vi oven i det også kan tilbyde både socialrådgivning og stressvejledning som et særligt tilbud er helt unikt for os som a-kasse, og vi har en stor efterspørgsel på samtaler på disse områder.”
Har du brug for en professionel sparringspartner, så kan du - uanset om du er ledig eller i job eller studerende - lige nu booke:
Sparring på cv, ansøgning og jobsamtale
Læs mere om vores tilbud og book tid til dig selv på dsa.dk/karriereunivers
Lavere dagpengesats og kortere dagpengeperiode for nyuddannede
For nyuddannede der er under 30 år og ikke-forsørgere sættes dagpengesatsen efter 3 måneders ledighed ned fra 14.106 kr. per måned til 9.700 kr. per måned.
For nyuddannede der er fyldt 30 år og ikke-forsørgere, sættes dagpengesatsen efter 3 måneders ledighed ned fra 14.106 kr. per måned til 12.253 kr. per måned.
Ledighed før 1. maj 2023 tæller også med, men dagpengene kan dog tidligst nedsættes fra 1. maj 2023. Dagpengesatsen for nyuddannede, der er forsørgere ændres ikke, uanset alder. Den er fortsat 16.177 kr. om måneden.
Dagpengeperioden for nyuddannede reduceres desuden fra 2 til 1 år. Er du allerede indplaceret i dagpengesystemet 1. maj 2023 bevarer du din 2-årige dagpengeperiode.
Hvis du får dimittendsatsen som nyuddannet kan du få beregnet en individuel, og måske bedre, dagpengesats, når der er gået mindst 6 måneder efter, at du fik dagpengeret på baggrund af din uddannelse. Det kan du læse mere om her.
Har du arbejdet 1 time eller mere, efter du afsluttede din uddannelse, kan du muligvis undgå den lavere dagpengesats som nyuddannet. Her skal du bruge den såkaldte ’sammenlægningsregel’, hvor du søger dagpenge på baggrund af arbejde og ikke uddannelse. Det kan du læse mere om her.
Dimittender skal opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dagpenge
Alle dimittender skal fra 1. maj 2023 opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dagpenge. Sprogkravet er opfyldt, hvis du har gennemført en dansksproget uddannelse (minimum gennemført 6. klasse i folkeskolen) eller bestået prøve i Dansk 2.
Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet.